Hjem > Værd at vide > Historie

Historien om Lyngby-Taarbæk Musikskole

Historien om Lyngby-Taarbæk Musikskole er historien om opbygning af store orkestre, og opbygning af et helt enestående amatørmusikliv i kommunen. Det er samtidig historien om en kultur med stort menneskeligt overskud, med en "Lyngby ånd", hvor dialog er udgangspunkt for udvikling, og hvor mennesker behandler hinanden ordentligt, så grobunden for musisk aktivitet og musikskoleudvikling har været og er til stede.

Mange dygtige, aktive og progressive mennesker har i tidens løb givet deres bidrag til udviklingen af Lyngby-Taarbæk Musikskole. Musikskolen er hele tiden i bevægelse og præges konstant af de mennesker, der til enhver tid er aktive i den.

 Udviklingen, der skabte Lyngby-Taarbæk Musikskole, tog sin begyndelse i skoleåret 1949-1950.

En ung nyuddannet lærer blev ansat på Engelsborgskolen. Han hedder Henning Krogsholm.

Henning Krogsholm er enestående til at engagere. Han kan både i skrift og tale begejstre og motivere sine omgivelser for en sag, han er tændt på. Og tændt var han, da han ankom til Engelsborgskolen.

Krogsholm havde spillet violin fra han var 9 år. Han havde i sin gymnasietid på Katedralskolen i Nykøbing Falster spillet i skoleorkestret og deltaget aktivt i skolens musikliv.

Den store musik, fordybelsen, samværet, fornøjelsen ved at have færdigheder, fornøjelsen ved at udvikle færdigheder, koncerter, musikliv, var nogle af de værdier, som Krogsholm fik med sig fra Nykøbing Falster, og som han brændte for at videregive til sine elever, da han startede sin lærergerning ved Engelsborgskolen.

 Med sig havde Krogsholm også en vision - en vision, som skulle vise sig at få afgørende betydning for både starten af Lyngby-Taarbæk Musikskole og starten af musikskoler i Danmark.

 

Henning Krogsholms vision
Fra sin skoletid og uddannelsestid i Nykøbing Falster havde Krogsholm set værdien i, at instrumentalundervisning og orkestervirksomhed foregik i skoleregi.

Med disse tanker i bagagen udvikledes kernepunktet i visionen:

"Skolerne må på en eller anden måde kunne tage hånd om instrumentalundervisningen under medvirken af faglærere "udefra", så det kunne blive almindeligt, at man fik et levende musikmiljø i og omkring skolerne landet over. 

Instrumentalundervisningen måtte i offentlig regi, så musik kunne blive noget nærværende og vedkommende for alle, såvel de udøvende som de lyttende, både i deres skoletid og siden hen".

Det var en umådelig stor og omfattende vision, og ingen af de nødvendige forudsætninger for at realisere den var til stede i 1949.

 

Krogsholm, vil De lære mig at spille violin?
Processen med at skabe den frivillige skolemusik kom i gang, da en elev fra realklassen spurgte Krogsholm, om han ville lære ham at spille violin.

Det var i november 1949, og i løbet af et par dage meldte endnu et par elever sig og ønskede at lære at spille på blokfløjte.

Uden at det egentlig blev sagt, lå det i luften, at hovedformålet var at skabe et skoleorkester.

Det er disse begivenheder, der markerer starten på det. der senere blev til Lyngby-Taarbæk Musikskole.

Sæson 1949-1950 var den første sæson, hvor der startede en frivillig instrumentalundervisning ved en skole i Lyngby.

Musikskolen betragter derfor denne sæson som musikskolens første sæson.

Derfor har Lyngby-Taarbæk Musikskole kunnet fejre sin 60 års fødselsdag i 2010.

Den første tid
Engelsborgskolens inspektør, Helge Knudsen, var velvillig indstillet overfor Krogsholms tanker om instrumentalundervisning, og skoledirektør Georg Jakobsen gav tilladelse til, at skolens lokaler måtte bruges til dette formål, når de var ledige efter skoletid.

Det var en væsentlig forudsætning, der her blev skabt. Man havde nu en beslutning om et sted at være.

Instrumentalundervisningen kunne foregå på skolen, men var stadig ikke i skolens regi, dvs. betaling for undervisningen foregik direkte til læreren.

Man kan sige, at der var tale om privatundervisning under skolens tag, men styret og organiseret af Krogsholm.

 

Instrumenter
Behovet for instrumenter til udlån blev afgørende, hvis udviklingen skulle tage fart og flere elever skulle involveres i den frivillige skolemusik.

Der var ingen penge, så der måtte tænkes alternativt.

Krogsholm annoncerede i den lokale presse efter violiner, som stod ubenyttede hen.

Der var en del, der henvendte sig, og Krogsholm cyklede rundt og indsamlede violinerne. Nogle gange fik han dem forærende, og andre gange måtte han betale et beskedent beløb. F.eks kunne et brugbart instrument koste kr. 75,- inkl. bue og etui.

Pengene kom fra Engelsborgskolens skolefond, som var oprettet for at yde tilskud til Lejrskoler m.m. Det var selvfølgelig en ny udgift for fonden, men pengene begyndte at strømme ind. Det skete ved den første koncert i november 1950, hvor der blev solgt 1000 billetter fordelt på 3 koncerter.

Koncerten var vigtig for det videre arbejde. Den blev ikke kun lavet for at tjene penge, men især for at vise elever, forældre og skoleverdenen, hvad skolemusik kunne føre til.

 

Den første koncert
I november 1950 samlede Krogsholm de elever, der spillede et instrument til et orkester. Eleverne blev suppleret med lærere samt professionelle kræfter udefra. Det var selvfølgelig vigtigt, at orkestret lød godt, for en af hensigterne var selvfølgelig at inspirere nye elever til at starte instrumentalundervisningen og være med i orkestret.

Reaktionen og tilgangen af nye elever lod heller ikke vente på sig.

Koncerten bestod af flere indslag af forskellig art, men højdepunktet var selvfølgelig skoleorkestret dirigeret af Henning Krogsholm.

Orkestret spillede kun et enkelt nummer. Det var til gengæld ret imponerende, det var nemlig Edward Elgars "Pomp and Circumstance, March nr. 1". Et stort og flot værk. Det må have været en stor oplevelse at være til stede - noget stort var født.

Reaktionen fra elever, der gerne ville være med til dette kom prompte, og reaktionen fra kommunen lod heller ikke vente på sig.

I første omgang refunderede kommunen halvdelen af skolefondens udgifter til instrumenter og efter et par år gik kommunen med til at betale fuldt ud for for indkøb og vedligeholdelse af instrumenter - og det i betydeligt omfang.

Krogsholms vision var allerede efter et års virksomhed godt på vej mod at blive realiseret.

I 1952 var instrumentkøb og -vedligeholdelse i offentligt regi. Selve undervisningen var stadig privat, men den første koncert var en afgørende øjenåbner for alle.

Her var noget med kvalitet og substans, noget der kan opkvalificere et skoleliv, og det er kommunen selvfølgelig interesseret i. Det var nyt og spændende og Henning Krogsholm var manden, der kunne fortælle, hvordan den videre udvikling skulle være hen mod realiseringen af visionen.

Musikundervisningen lægges i faste rammer
I årene fra 1950-1957 blev flere fag knyttet til Engelsborgskolens tilbud om instrumentalundervisning, således at tilbudet omfattede alle strygeinstrumenter, træ- og messingblæsere samt slagtøj.

For de yngste elever blev der oprettet Musikalsk legestue.

Antallet af udefrakommende musikpædagoger og musikere steg hastigt. Der var således i 1957 knyttet 10 lærere til undervisningen på Engelsborgskolen og skolen kunne tilbyde 15 forskellige fag til skolens elever.

I 1957 fik Engelsborgskolen en etårig tilladelse til at etablere instrumentalundervisning som et organiseret tilbud til samtlige elever på skolen. Tilladelsen var ganske vist midlertidig og skulle fornys hvert år, men den gav mulighed for at få strukturen på musikundervisningen ind i faste rammer og få etableret en "musikskolestruktur" på skolen.

Den struktur, der etableredes i 1957 på Engelsborgskolen, er i hele sin tankegang så bæredygtig, at den gælder for stort set hele musikskoledanmark i dag (2011):

Forskole (Musikalsk Legestue), hvor de mindste elever kan lege sig til en forståelse og fornemmelse af musikkens grundbegreber og ikke mindst fornemme glæden ved at være med hele kroppen i musikken.

Instrumentalundervisning, hvor færdigheder indlæres, og musikkens detaljer og fraseringer indstuderes og fornemmes.

Sammenspil, hvor det musikalske fællesskab nydes, fordi de instrumentale færdigheder kan udfolde sig sammen med andre i det store fælles produkt.

 

Musik på de andre skoler i kommunen
Henning Krogsholm, Engelsborgskolens ledelse og skoleforvaltningens ledelse var i disse år så fremsynede, at de i fællesskab stimulerede denne udvikling på et tidspunkt i Danmarks historie, hvor musikskolestruktur var ganske ukendt.

Det forarbejde eller snarere græsrodsarbejde, der havde fundet sted på Engelsborgskolen, inspirerede selvfølgelig flere af de andre skoler i kommunen til at tage ideen op, og omkring 1960 kunne 9 ud af kommunens 11 skoler lave hver deres forårskoncert, der ikke blot bød på korsang, som man var vant til, men også med betydelige instrumentale indslag.

En bred vifte af tilbud om instrumentalundervisning fandtes på disse skoler. Næsten alle former for at synge, at spille, at musicere i bevægelse og at lytte til musik lå åbent for eleverne på kommunens skoler.

Lyngby-Taarbæk Kommune blev i disse år i stigende grad økonomisk involveret i skolemusikken. Der blev afsat store beløb til indkøb og vedligeholdelse af instrumenter, men selve undervisningen blev helt frem 1972 betalt af eleverne selv, direkte til læreren.

Selvom kommunens engagement blev større og større, var der stadig tale om privatundervisning på kommunal grund.

Arbejdet med at organisere den megen musikundervisning på den enkelte skole blev større og større, og behovet for at de enkelte skole fik et forum, hvor man kunne tale sammen, udveksle erfaringer med dette nye og ikke mindst bidrage til en fælles udvikling, steg meget.

Henning Krogsholm udviklede en ledelsesstruktur for skolemusikarbejdet, som blev kendt over det ganske land som "Lyngby-ordningen."

Musikskolen Lyngby-Taarbæk · Toftebæksvej 17 · 2800 Kgs Lyngby · Tlf. 4597 3659 · musikskolen@ltk.dk