Hjem > Musik > Bands > Bandskole

Undervisning

I Bandskolen skiftes man til at spille på de forskellige instrumenter. Du kommer til at spille trommer, el-bas, el-guitar, keyboard og synge, og du lærer noget om de forskellige instrumenter, rytmik og nodelære. Du vil fra starten spille sammen med de andre som et band, og du lærer at spille på flere forskellige instrumenter. Bandskolen kaster sig også ud i at lave egne sange.

Det er vigtigt, at du øver dig derhjemme på de ting der arbejdes med. Du kan godt øve dig uden instrument.

Bandskole

Du kan tilmelde dig Bandskole, hvis du går i 3. , 4. eller 5. klasse.

Bandskolen er et godt sted at starte, hvis du er i tvivl om, hvilket instrument du gerne vil lære at spille på, eller hvis du bare godt kunne tænke dig at prøve at spille flere forskellige instrumenter.

Du behøver ikke at kunne spille noget i forvejen, og du behøver heller ikke have dit eget instrument for at deltage i Bandskolen.

 

Bandskolelærer:

Lise Lotte Elmelund

Musikskolen Lyngby-Taarbæk · Rustenborgvej 3 · 2800 Kgs Lyngby · Tlf. 4597 3659 · musikskolen@ltk.dk