Hjem > Musik > Kor > Performancekoret 15-24 år

Undervisning

Undervisningen består af indstudering af sange inden for genrerne jazz/pop/rock/soul.

Indimellem tages der afstikkere til andre genrer som fx  world, gospel og klassisk.

Performancekoret arbejder med klang, intonation og rytmisk frasering ud fra forskellige sangteknikker, så din stemmes muligheder bliver afprøvet. Alle i koret vil ud over at synge kor også være solister, så her er der plads til at udvikle din solistperformance.

Du bliver bedre til at indgå i forskellige sammenhænge og får mulighed for at udvikle din lydhørhed, musikalske forståelse og dit udtryk sammen med andre dygtige sangere.

Koret arbejder ofte udfra forskellige temaer.

Performancekoret

Performancekoret er et tilbud til særligt talentfulde sangere mellem 15 og 25 år.

Koret er for elever, der har sunget nogle år i Musikskolen og har en ambition om at ville videre med sang /musik. Koret har en del koncertaktivitet, mest i musikskolesammenhæng, men også udenfor. Det er vigtigt, at du er 100 procent dedikeret til prøver og ekstraprøver og er indstillet på at øve dig hjemme. Nodelæsning er en fordel, men ikke et must

Der er optagelsesprøve til koret i juni, og der optages årligt 1- 4 sangere.Kontakt sanglærer Trine Gry, hvis du gerne vil søge optagelse i koret.

 

Korlærer:

Trine Gry Petersen

Musikskolen Lyngby-Taarbæk · Rustenborgvej 3 · 2800 Kgs Lyngby · Tlf. 4597 3659 · musikskolen@ltk.dk