Hjem > Nyheder > Engageret cellolærer

- Elsker du at undervise børn og unge?

- Har du lyst til at være en del af en ambitiøs musikskole, hvor vi gør vores yderste for at give børn og unge de bedste udviklingsmuligheder inden for musik?

- Har du lyst til at være en del af en meget engageret strygerfaggruppe med et højt fagligt og pædagogisk ambitionsniveau?

- Vil du være med til at udvide strygerområdet, så endnu flere elever fra ventelisten kan komme i gang med at spille?

- Drømmer du om at arbejde i en stor musikskole med en god og velfungerende strygerafdeling og orkestre på tre niveauer, i et strygerteam på 4 lærere?

- Har du en relevant uddannelse på konservatorieniveau?

- Kan du arbejde i Lyngby på mandage samt to øvrige ugedage?

 

- så skal du søge denne stilling!

 

 

Lyngby-Taarbæk Musik og Billedskole er en stor og velfungerende musikskole med 1600 musikelever og 35 lærere.

I strygerafdelingen samarbejder vi tæt om vores i alt 70 strygerelever. For 2 år siden udvidede vi violinområdet, og nu er turen kommet til cello. Vi oplever en fortsat stigende efterspørgsel efter at spille stryger instrumenter i musikskolen og med denne udvidelse får vi mulighed for at igangsætte flere elever fra strygerventelisten.
Vi mødes regelmæssigt i strygerfaggruppen, sparrer med hinanden og samarbejder om at få solo- og orkesterundervisning til at blive en sammenhængende helhed.
Vi går op i at kunne tilbyde attraktive udviklingsmuligheder for vores elever, spiller koncerter både i og uden for kommunen og tager fast på weekendtur en gang om året med alle strygereleverne.

Vi er stolte af vores musikskole – både af vores elever, vores samarbejde i lærergruppen og de spændende aktiviteter, som vi i fællesskab får stablet på benene.

Du kan læse mere her på hjemmesiden

 

 

 

Yderligere oplysninger kan fås hos souschef Astrid Breinholdt på Tlf.: 45 97 36 65
Mail: asbr@ltk.dk

 

Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag d. 19. august 2019.

Ansættelsessamtale afholdes mandag d. 26. august i tidsrummet kl. 9 -14.
Du vil til samtalen blive bedt om at spille et solostykke efter eget valg (varighed max. 5 min), så du har mulighed for at vise, hvilken musik du brænder for.

Løn efter aftale i henhold til gældende overenskomst.

Lyngby-Taarbæk Kommune foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk. Du skal søge via https://www.ltk.dk/job-i-kommunen/ledige-stillinger

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Søg stillingen” neden for selve stillingsopslaget. Vedhæft ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC.

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, handicap eller etnisk baggrund.

Musikskolen Lyngby-Taarbæk · Toftebæksvej 17 · 2800 Kgs Lyngby · Tlf. 4597 3659 · musikskolen@ltk.dk