Hjem > Nyheder > Fællesuge i uge 41

Efter mange positive tilkendegivelser fra foråret har vi valgt at gentage successen med Fællesuge i uge 41. Ideen med fællesugen er at skabe nye sociale bånd og udforske nye musikalske sammenhænge. For vores musikalske elever vil ugen byde på nye og spændende tilbud, og sammenspillet med andre elever vil være i fokus. Derfor vil almindelig soloundervisning og sammenspil/band/kor/orkester i denne uge blive erstattet med workshops.

 

Vi glæder os til en spændende Fællesuge i uge 41, hvor vi sammen på kryds og tværs vil gå på opdagelse i musikkens store univers.

Nyttige informationer:

  • Der vil være ændringer i forhold til det tidspunkt elverne normalt har solo- eller holdundervisning.
  • I år skal eleverne ikke tilmelde sig workshops, men bliver tildelt en relevant workshop af deres lærer.
  • Ugedag og sted vil i udgangspunktet være det samme. Dog med en forlænget spilletid for den enkelte elev.
  • Lærerne, der er tilknyttet eleven, har udarbejdet workshoppen med øje for den enkelte elevs musikalske ståsted.

Hvorfor fællesuge?

  • At gå på musikskole giver en fantastisk base for musikalsk læring, men med fællesugen kan vi skabe en bedre undervisning fremadrettet.
  • De sociale relationer og sammenspillet kan give eleverne et større perspektiv til deres enkeltundervisning.
  • Der vil være mere tid til øvning - derfor kan lærerne gå mere i dybden med mere kompliceret, anderledes og udfordrende materiale.
Musikskolen Lyngby-Taarbæk · Toftebæksvej 17 · 2800 Kgs Lyngby · Tlf. 4597 3659 · musikskolen@ltk.dk