Skip to main content

Her kan du læse lidt om vores projekter

Nyhedsarkiv

Fremragende weekend, med fremragende koncerter

I weekenden har der været gang i Musik- og Billedskolen, hvor der var elever i aktion flere forskellige steder. 

Lørdag mødtes blokfløjteeleverne på Virum Skole, hvor de først havde en workshop, og senere blev der afholdt koncert. Det blev en skøn dag, hvor alle eleverne fik mødt hinanden på tværs. 

Lørdag aften havde Olga elever med til EPTAs elevkoncerter i Musikhuset i København. Det var en meget fin koncert, i meget smukke omgivelser. 

Mandag aften stod det på bands i templet, hvor der blev fremført forskelligartet musik. Templet var fyldt til randen, og det blev en fed aften for alle eleverne! 

Når det hele går op i en højere enhed!

Mandag d. 4. marts havde vi den udsøgte fornøjelse at have besøg af Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Brass Ensemble. 

Det var en helt fantastisk dag - hvor vi besøgte to af skolerne i Lyngby-Taarbæk. Først slog vi vejen forbi Lyngby Private Skole, hvor 1. -5. klasse var inviteret til at overvære de dygtige unge musikere udfolde sig med et program, der gik fra Henry d. 8's "Past Time With Good Company" fra det tidlige 1600-tal, til John Williams "Star Wars". 

Bagefter gentog succesen sig på Virum Skole - men her var vi så heldige at have vores helt egne BLÆS!-elever med på "Old Brazil". BLÆS! er et projekt, som har kørt siden sommerferien, hvor 3. klasse-elever fra Virum Skole har fået blæserundervisning på hold. 

Det blev til en helt fantastisk dag, hvor over 400 elever fik lov til at få del i musikhistoriens vingesus. 

Fantastisk første koncert i Lyngby Kirke

Onsdag d. 6. marts afholdte vi den første af vores to kirkekoncerter i denne sæson, og det var en fantastisk aften med musik fra mange verdenshjørner og forskellige tidsperioder. 

Eleverne havde virkeligt lagt sig i selen for at give de fremmødte publikummer en chance for at høre, hvad deres hårde arbejde havde mundet ud i. 

Der blev spillet Shostakovich, Händel og flere andre fantastiske komponister og arrangører. 

Nu glæder vi os til på tirsdag, hvor vi igen besøger kirken - koncerten starter kl. 18.30.